SEO / SEM / SMM – af hvad for noget?

Kort beskrevet betyder de tre forkortelser følgende:

  • SEO – Search Engine Optimization
  • SEM – Search Engine Marketing
  • SMM – Social Media Marketing

En søgemaskine optimeret tekst/artikel (SEO) gør det nemmere for dig at få søgemaskinerne til at vise det indhold, som du ønsker dine kunder skal se. Det handler ikke bare om at lave en tekst med en masse søgeord. Det handler om at være konkret, præcis, sikre sig at man rammer rigtigt – og det sker via en søgeordsanalyse af jeres services/produkter og en forventningsafstemning med jer.

Når man markedsføre sig på søgemaskinerne (SEM), som fx Google AdWords, er det ligeså vigtigt at have styr på både måden AdWords fungerer på, men også hvad det ønskede resultat overhovedet er. Det handler igen om at være grundig og konkret, og for at få konverteringsraten op (dvs. den rate, som vælger at lave besøget om til et salg i din butik) kræver det også en grundig analyse.

Markedsføring via de sociale medier (SMM) er “det seneste”, hvis man kan skrive det sådan. Det handler især om facebook, hvor fordelen er at du, som annoncør, kan få adgang til data om alle dine kunder. Generelt er det nemmere at sælge vinylplader til en mand på 35 end det er at sælge det til en knøs på 15. Det er dog ikke helt ligeså simpelt, som at sige “Vi sælger kun til 35 årige”, da systemet er bredt og giver en helt unik mulighed for at ramme bredt og præcist på samme tid.