Historien

SommerCPH blev registreret, som enkeltmandsvirksomhed 1. juni, 2010 i København.

Det skete efter afsluttet uddannelse som oplevelsesøkonom med fokus på marketing og branding. Dertil skal lægges 10 års autodidakt erfaring med udvikling af hjemmesider og grafisk arbejde (både på web og DTP), og med flere store successer undervejs, som dannede det netværk, som reelt lå til grund for at starte SommerCPH.

Driften af især to sider gav indblik i både effektiv og sikker kode, effektiv content-management samt hvor vigtig brugervenligheden er for at give brugeren en god oplevelse (og maksimere besøgstiden, loyaliteten samt antallet af kliks). Det drejer sig om Battlefield1942.dk samt Dolph.dk, som til sammen nåede at få mere end 3.500.000 unikke besøgende og mere end 100.000.000 sidevisninger.

Der er sket rigtig meget siden vi startede tilbage i 2010. Dels har vi haft et utal af kunder, og gjort os mange erfaringer på både godt og ondt. Der er kommet nye kompetencer i bogen, og andre kompetencer er simpelthen smidt ud af salgslisten. Hele strukturen i virksomhedens kerneværdier blev dog for alvor endevendt og redesignet, da vi ultimo 2012 flyttede retur til de dejlige Sydhavsøer – Lolland/Falster.

Det betyder dog ikke at vi kun servicere kunder lokalt. Vi har kunder i bl.a. Odder, Vejle, København, Taarnby, Næstved, Vordingborg, m.v.